To personer i samtale i et moderne kontor med glasvægge og grønne planter.

1:1 COACHING

Træd i karakter som leder

Og skab de resultater du sætter dig for

Coaching kan hjælpe dig med at styrke dit lederskab. Du får klarhed og et solidt grundlag til at præstere og løse de udfordringer, du står over for som leder.

Hvordan går det egentlig med dit lederskab?

Der er mange måder at være leder på. Det vigtigste er at finde sin egen måde og hvile i den. Det ved de fleste. Alligevel kommer mange til at spille en rolle som leder. Og har måske dårligt tid til at reflektere over, om det kunne være anderledes.

Måske har du oplevet, at:

  • ☹︎

    Du må kæmpe for at få følgeskab og skabe respekt?

  • ☹︎

    Du løber stærkere og stærkere og føler dig konstant bagud?

  • ☹︎

    Du mangler et fortroligt rum til at vende tvivl og svære spørgsmål?

  • ☹︎

    Du ikke helt har styr på dine egne blinde vinkler, der kan bremse din fremdrift?

Sådan er det for mange ledere. Det har vi set mange eksempler på gennem årene, og vi har hjulpet ligeså mange med at vende udfordringerne til styrker.

Vi udvikler dit lederskab gennem samtaler

Birgitte Greve & Partnere bruger coaching som en systematisk, løsningsorienteret metode til at udvikle dit lederskab. Alt sammen gennem individuelle samtaler og fortrolig sparring.

Vi kan sørge for, at:

  • +

    Du finder nye løsninger på udfordringer, der kan virke fastlåste

  • +

    Du opnår indsigt i, hvad der får dig til at præstere optimalt som leder

  • +

    Du finder ind til kernen af dig selv og får mod til at træde i karakter som den, du er

  • +

    Du får overblik og klarhed til at skabe de resultater, du har sat dig for – også på længere sigt

Hvad får du ud af det?

Du bestemmer selv målet og kan arbejde med præcis det, du ønsker. Intet coaching-forløb er ens, men vi garanterer både indsigt og udvikling. 

Gennem coaching kan vi sikre, at:

  • Du bliver en tydelig leder, der formår at inddrage medarbejderne

  • Du håndterer konflikter og svære samtaler med ro og respekt

  • Du skaber et arbejdsmiljø, der er attraktivt for de dygtige medarbejdere

  • Du træffer sikre, strategiske beslutninger

  • Du balancerer ledelsesrollen og undgår stress

  • Du tager ansvar i stedet for at vente på at få ansvar

Din succes er vores mål

To personer i samtale i en lys kontorbygning, hvor en kvinde med blonde hår og briller står foran en anden person, der er delvist synlig.

Kundecase

Firma voksede til dobbeltstørrelse, da chefen begyndte at stille krav

  • Høje standarder for kvalitet

    En 6 år gammel virksomhed i byggebranchen havde 12 medarbejdere og en ejerleder med meget høje standarder for kvalitet. Det var vigtigt for ham at være ordentlig – både over for kunder og medarbejdere. Og så ville han gerne se sin virksomhed vokse.

  • Sygemeldinger og klager

    Men en medarbejder sygemeldte sig igen og igen. En anden leverede ikke høj nok kvalitet hos kunderne, så der kom klager. Derfor brugte ejerlederen alt for meget tid på at kompensere og slukke brande. I stedet for at udvikle sin virksomhed.

  • Krav til rigtige medarbejdere

    Vi mødtes 10 gange og talte om at være en god chef, der samtidig stiller krav. Hvordan man tackler medarbejderne, der ikke leverer. Hvordan man tager den svære snak om sygefravær. Og sørger for at have de rigtige folk ansat.

I dag har firmaet 25 ansatte og vokser stadig.

Hvem vil helt præcis have gavn af coaching?

Coaching er den rigtige løsning, når:

  • Du er ny i lederrollen og mangler en erfaren sparringspartner

  • Du er erfaren som leder og gerne vil tage dit lederskab til næste niveau

  • Du ønsker fortrolig sparring på en konkret udfordring eller et strategisk dilemma som leder

  • Du vil have større gennemslagskraft som leder

  • Du vil være bedre til at spotte og håndtere konflikter i tide

  • Du er klar til at lægge en solid indsats for at nå dine personlige mål som leder

Vi hjælper dig i mål

Hos Birgitte Greve & Partnere møder du kun erfarne rådgivere og sparringspartnere. Vi har et indgående kendskab til de udfordringer, du som leder står over for hver dag, og vores rådgivning tager altid udgangspunkt i din virkelighed. Vi taler dit sprog, vi arbejder resultatorienteret og altid med fokus på bundlinjen.

  • Erfaring+

    VI HAR COACHET MERE END 50 LEDERE

  • Ambitioner+

    FRA AMBITIØSE IVÆRKSÆTTERE TIL ERFARNE TOPLEDERE

  • Respekt+

    MED UDGANGSPUNKT I DERES VIRKELIGHED OG MÅL

Sådan foregår coaching for ledere

Ingen kommer sovende til deres fulde potentiale som leder. Det kræver viljestyrke og vedholdenhed at ændre sit blik på ledelse og sætte handling bag nye indsigter. Du skal være klar til at blive udfordret – både på dine holdninger og dine tankemønstre – og til at yde en reel indsats.

  • Alle forløb er individuelle og håndholdte. Du bestemmer selv, hvad du ønsker at arbejde med.

  • Vi tager en afklarende snak over telefonen, hvor vi vender dine udfordringer og lærer hinanden lidt at kende. Det koster ikke andet end en halv time af din tid, hvilket kan være godt givet ud for at finde ud af, om vi er et match.

  • I første session sætter vi retningen og aftaler et mål – eller flere – for vores samarbejde.

  • Vi anbefaler, at vi mødes med en til to ugers mellemrum i begyndelsen. Når du er godt i gang med din udvikling, kan der sagtens gå længere tid mellem hver session. Vi kan mødes hos os eller et roligt sted i nærheden af dig. Vi kan også mødes online af og til, hvis det passer dig bedre.

  • Mellem hver session arbejder du selvstændigt med det udviklingsmål, du har sat dig, og gør dig konkrete erfaringer, som vi kan bygge videre på. Jo større indsats, du lægger mellem hver session, jo hurtigere vil du se resultater.

  • Længden af dit coaching-forløb afhænger af de udfordringer, vi skal løse. De fleste forløb strækker sig over 6-8 sessioner fordelt over 3-6 måneder. Vi er med dig hele vejen og runder først af, når du er klar.

To personer i en formel samtale, indendørs, med store planter i baggrunden. Den ene person sidder i en lænestol og har en notesbog.

Coaching er ikke kun en vej til bedre ledelse. Det er også en investering i din personlige udvikling og organisationens fremtidige resultater.